Nyt spændende samarbejde
I en tid med skiftende markedsvilkår og øget fokus på bæredygtig udvikling, har Nordicals og Exometric, besluttet at gå sammen om et nyt videnspartnerskab. Dette partnerskab er drevet af ambitionen om at levere en bredere vifte af kompetencer skræddersyet til den moderne finansielle virkelighed og bæredygtig omstilling, til gavn for ejendomsinvestorer og udviklere.
Fundamentet for dette samarbejde er delingen af data, hvor Nordicals, som landets største partnerdrevne erhvervsmæglerkæde, vil bidrage med deres omfattende viden om markedet. Samtidig vil Exometric stille deres specialiserede demografiske indsigt inden for fast ejendom og byudvikling til rådighed. Denne forening af ekspertise vil give investorer og udviklere en unik mulighed for at få indsigt i ejendomsmarkedet på et lokalt niveau i hele landet, herunder afkast, lejepriser og danskernes præferencer og forventninger til boliger og fast ejendom.
Ud over data-delingen vil Nordicals og Exometric samarbejde om at tilbyde skræddersyet rådgivning, hvor de supplerer hinandens kernekompetencer.
Dette vil omfatte målrettede markedsunderstøttende aktiviteter såsom markedsanalyser og potentialevurderinger af eksisterende eller planlagte ejendomsprojekter og byområder i hele landet. Gennem dette partnerskab stræber de to virksomheder efter at ruste investorer og udviklere til at navigere endnu bedre i det nuværende og fremtidige ejendomsmarked.